Scroll ned

Drømme om det gode liv

Vi har alle drømme – drømme om familie, om at bo i et hus i byen, på landet eller ved vandet. Drømme om at rejse, en bil, et godt helbred, om at blive gamle og have et godt liv – hele livet.

Det er, hvad overblik over økonomien handler om.

Opsparing og overblik handler om økonomisk tryghed – hele livet

Opsparing til livet efter arbejdsmarkedet er ikke noget, du skal tænke på, når du stopper med at arbejde. Det skal du nemlig tage stilling til, mens du er ung og etableret på arbejdsmarkedet. Starter du for sent, risikerer du, at du ikke har sparet tilstrækkeligt op til at kunne få det liv efter tiden på arbejde som du ønsker.

En pensionsordning består af opsparing og forsikringer. Opsparingen skal du leve af, når du stopper med at arbejde. Forsikringerne sikrer dig en god økonomi ved længerevarende sygdom – og sikrer din familie økonomisk, hvis ulykken er ude og du bliver uarbejdsdygtig eller du dør alt for tidligt.

Med Totalbanken har du en samarbejdspartner, der hjælper dig med at holde øje med, om din økonomi er tilpasset din situation samt dine ønsker og behov. Får du nyt job med en højere løn, vil du måske gerne indbetale flere penge på opsparingen. Det kan også være, at du i en periode gerne vil sætte et lidt mindre beløb ind, fordi der er kommet børn til.

Uanset hvad, så er det en god idé, at du sammen med din rådgiver i Totalbanken kigger på mulighederne mindst hvert 5. år. Når vi sammen kigger på din fremtidige økonomi, ser vi bl.a. på:

  • Hvad du får brug for, når du stopper på arbejdsmarkedet?
  • Har du sparet nok op når du forlader arbejdsmarkedet?
  • Er dine forsikringer de rette i forhold til dine behov lige nu?

Du kan få et overblik over din pensionsordning på pensionsinfo.dk. Har du Netbank i Totalbanken, kan du hente dine oplysninger via menupunktet ’Pension og forsikring’.

Kontakt din rådgiver i Totalbanken og få en snak om din fremtidige økonomi. Hellere for tidligt end for sent.

Pension M tekst (2).jpg
DEL PÅ

Kontakt os

Har du brug for rådgivning eller for at høre mere om dine muligheder i Totalbanken, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt