Forsikring
Rådgivning med fuld fokus på forebyggelse
Totalbanken rådgiver virksomheder om økonomi og finansielle tjenester. Det gør vi blandt andet i samarbejde med partnere, der tilfører værdi, tryghed og faglighed, så vi sammen kan sikre, at din virksomhed er dækket ind hele vejen rundt og er rustet til en hverdag under stærkt konkurrencepres.
'Er din virksomhed fx dækket ind, hvis der sker en skade på dit
produktionsudstyr, så hele produktionen går i stå?'
Erhvervssikring
På forsikringssiden samarbejder Totalbanken med Erhvervssikring, fordi de tilbyder en kombination af god rådgivning med fokus på, at din virksomhed er korrekt forsikret samt forebyggelse, attraktive priser og ikke mindst en hurtigt reagerende kundeservice, hvis uheldet er ude.
'De bedste skader er dem, der aldrig sker. Erhvervssikring tilbyder
virksomheder hele viften af forsikringer – med fokus på forebyggelse'
Erhvervssikring er gearet til både små og store virksomheder. Som virksomhedskunde har du en fast assurandør tilknyttet. Assurandøren har fingeren på pulsen og dermed de bedste muligheder for at fange eventuelle mangler i din virksomheds forsikringsdækning i forbindelse med den årlige gennemgang af virksomhedens forsikringer.