Opret Indsigelse
Opdager du, at der er foretaget betalinger med dit kort, som du ikke selv har foretaget, kan du oprette en indsigelsessag. Det gælder også, hvis der er foretaget en betaling med dit kort, som du ikke kan acceptere, fx fordi du ikke har modtaget en vare, eller beløbet er blevet trukket dobbelt til den samme betaling.
Det er vigtigt, at du gør indsigelse hurtigst muligt for at undgå, at din sag bliver forældet.
Sådan opretter du en indsigelse
Du opretter din indsigelse på minindsigelse.
"Minindsigelse" åbner i et nyt skærmbillede, hvor du skal legitimere dig med kortnummer, cpr.nummer og NemID. Indsigelsesprocessen er opbygget, så du via en række spørgsmål får oprettet din indsigelse med den korrekte årsag og fornødne dokumentation, så sagen kan viderebehandles. Der kan være situationer, hvor en yderligere afklaring er nødvendig, og du vil i disse tilfælde blive kontaktet af en medarbejder fra nets, som er Totalbankens samarbejdspartner på kort-området.