Scroll ned

Basale kontotyper

Når du har et almindeligt kundeforhold i Totalbanken, er det gratis at have almindelige konti til løn og pension, budget og opsparing.

Alternativt tilbyder vi en Basal betalingskonto eller en Basal indlånsskonto mod gebyr. En Basal indlånskonto har færre tjenesteydelser tilknyttet og er derfor billigere end en Basal betalingskonto. Begge kontotyper kan anvendes som Nemkonto.

DEL PÅ

Basal indlånskonto

En basal indlånskonto omfatter følgende tjenesteydelser, som en privatkunde kan gøre brug af: 

  • Hæve og indsætte penge (kun danske kroner). Hævning og indsættelse af kontanter skal ske i Bankens hovedsæde eller i Bankens pengeautomater.
  • Hævekort. Hævekortet kan bruges til at hæve og indsætte penge i Bankens pengeautomater.
  • Kredittransaktioner til kontoen. Eksempelvis løn, pension og andre offentlige ydelser mv.
  • Netbank med begrænset adgang

Køb af yderligere tjenesteydelser eller aktier er ikke en forudsætning for adgangen til en Basal indlånskonto.

For tjenesteydelser ud over de anførte betales gebyr i overensstemmelse med Bankens prislister.

Basal betalingskonto

En Basal betalingskonto omfatter følgende tjenesteydelser, som en privatkunde kan gøre brug af i ubegrænset omfang: 

  • Hæve og indsætte penge (kun danske kroner). Hævning og indsættelse af kontanter skal ske i Bankens hovedsæde eller i Bankens pengeautomater.
  • Direkte debiteringer(hævninger). Direkte debiteringer er en betalingstjeneste til debitering af debitors betalingskonto, når betalingsmodtageren efter samtykke fra betaleren har iværksat betalingstransaktionen, f.eks. Betalingsservice. Det er muligt for kunden at tillade direkte debiteringer fra andre medlemslande i EU.
  • MasterCard Debit (betalingskort med saldokontrol) eller hævekort.   Betalingskortet kan bruges til betalinger i forretninger og online betalinger på nettet. Det er muligt at anvende betalingskortet i andre medlemslande i EU.     Hævekortet kan bruges til at hæve og indsætte penge i Bankens pengeautomater.
  • Kredittransaktioner, herunder stående ordrer. Dette omfatter en betalingstjeneste med henblik på at kreditere en betalingsmodtagers betalingskonto. I modsætning til direkte debitering iværksættes kredittransaktioner efter instruks fra kunden til sit pengeinstitut, hvor direkte debitering iværksættes af betalingsmodtageren. Kredittransaktioner omfatter både indgående og udgående kredittransaktioner. Ved indgående kredittransaktioner overføres beløbet til kundens betalingskonto, og ved udgående kredittransaktioner overføres beløbet fra kundens betalingskonto til en konto. Stående ordrer er en instruks fra kunden til sit pengeinstitut om med regelmæssige mellemrum eller på forudbestemte datoer at udføre kredittransaktioner. Kredittransaktioner kan gennemføres til betalingsmodtagere i andre medlemslande i EU. Kredittransaktioner og stående ordrer kan gennemføres via Netbank eller ved at kontakte Banken.
  • Netbank

Køb af yderligere tjenesteydelser eller aktier er ikke en forudsætning for adgangen til en Basal betalingskonto.

For tjenesteydelser ud over de anførte betales gebyr i overensstemmelse med Bankens prislister.

Kontakt os

Har du brug for rådgivning eller for at høre mere om dine muligheder i Totalbanken, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt