My Wallet

My Wallet – kontaktløs betaling med din mobil


My Wallet er en ny app, der gør det muligt at betale kontaktløst med din mobil. Nemt, hurtigt og sikkert. Du registrerer bare dine betalingskort i appen. Så er det slut med at have tegnebog og betalingskort med i byen.

My Wallet kan bruges til både Android-telefoner (både Dankort og  MasterCard) og til iPhones (kun Dankort). Senere på året kan du også lægge MasterCard på din iPhone. Når denne mulighed er tilgængelig, vil Totalbanken informere om det.

Wallet Lille Billede

Spørgsmål og svar

Hvad kræver det at få My Wallet?

Du skal bruge følgende:

  • mobiltelefon med Android styresystemet Lollipop 5.0 eller nyere samt iPhone version 4S eller nyere/iOS version 9.0 eller nyere
  • appen My Wallet, som du kan downloade på Google Play (Android) eller i App Store (iPhone)
  • et fysisk kontaktløst Dankort/VisaDankort eller MasterCard udstedt til dig
  • NemID
Hvordan kommer jeg i gang

Første gang du tager My Wallet i brug, bliver du bedt om:

  • at læse og acceptere reglerne
  • at vælge dit pengeinstitut – altså Totalbanken - fra listen i menuen.
  • at identificere dig med NemID
  • at vælge det eller de betalingskort, du ønsker at have i My Wallet som virtuelle betalingskort
  • at vælge en kode til dine virtuelle betalingskort. Du kan altid ændre koden under indstillingerne i app’en. Koden må ikke være den samme som din kode til din mobiltelefon eller udelukkende ens eller fortløbende tal, eksempelvis 1111 eller 1234.
Hvorfor lancerer vi en wallet?

Vi vil gerne tilbyde vores kunder de bedste produkter og services, der kan være med til at gøre hverdagen lidt nemmere. De kontaktløse betalingskort er blevet populære, og udviklingen af en digital tegnebog er det naturlige næste skridt.

Hvad med sikkerheden?

Skulle der ske et misbrug, vil du være ligeså godt dækket, som når du benytter et fysisk betalingskort.

Hvordan foregår betalingen med mobilen?

Betalingen foregår stort set som med de fysiske kontaktløse kort. Du holder mobilen hen til terminalen og godkender betalingen uden fysisk kontakt. Der kræves ikke kode ved køb under 200 kr. Ved køb over 200 kr. skal du indtaste en pinkode på mobilen.

Bruger du iPhone, skal Bluetooth være aktiveret. Du kan i nogle situationer betale via scanning af en QR-kode. Det afhænger af hvilken løsning, den pågældende butik har installeret

Kan jeg bruge løsningen til at handle på nettet?

I første omgang kan du kun bruge den nye wallet i fysiske butikker.

Kan My Wallet bruges på Windows.telefoner?

I første omgang findes appen ikke til Windows-telefoner, men det er noget, vi vil kigge på, hvis efterspørgslen er der.

Kan jeg også bruge løsningen i udlandet?

Løsningen til Android-telefoner fungerer på samme måde som kontaktløse kort og kan anvendes i forretninger, der tager mod kontaktløse betalinger herhjemme og i udlandet.

Hvorfor skal jeg tage mobilen frem i butikken i stedet for mit kort?

Mange tjekker beskeder på mobilen, mens de venter i køen, så de har allerede mobilen i hånden – og vi tror, at stadig flere vil foretrække at betale med den. Har du allerede prøvet et kontaktløst kort, ved du jo, hvor let det er.

Bemærk

Et cover på telefonen kan forstyrre kommunikationen mellem mobilen og betalingsterminalen.

Flere spørgsmål og svar

Læs flere spørgsmål og svar her