Scroll ned

Spørgsmål og svar

Kan jeg ændre rækkefølgen på mine konti i oversigten?
Ja, det kan du godt. Det gør du enten fra ’Kontooversigten’ eller fra ’Mit overblik’.

Fra ’Kontooversigten’ skal du klikke på ’Rediger konti’ i boksen til højre – hvorefter du kan trække dine konti op eller ned. Fra ’Mit overblik’ skal du klikke på de tre prikker øverst til højre i boksen, hvorefter du kan trække dine konti op eller ned.

Hvorfor ser nogle sider anderledes ud end andre i den nye Netbank?
I den nye netbank er der nogle sider, som har nyt design og nogle, som har et design, der ligner den gamle netbank. Det skyldes, at vi har prioriteret at få flyttet så mange funktioner som muligt over på den nye netbank så hurtigt som muligt.

De funktioner, som bruges oftest, er blevet lavet i nyt design, og dem der ikke bliver brugt så tit, venter på at blive redesignet.

Hvordan kan jeg printe mine posteringer?
Når du står i ’Posteringsoversigten’ på den aktuelle konto, kan du i boksen til højre vælge menuen ’Gem som printvenlig PDF’. Herefter vælges periode og ’Gem’, hvorefter den gemte PDF kan printes på normal vis.

Hvor kan jeg finde genvejen til eBoks og Underskriftsrum?
Du finder denne under ’Indstillinger’ i øverste højre hjørne.

Hvilke funktioner er ikke tilgængelige i den nye Netbank?
Nogle funktioner fra den gamle Netbank findes ikke i den nye Netbank. Det skyldes, at det er valgt kun at medtage de mest brugte funktioner.

Herunder er listet de væsentligste funktioner, du ikke kan finde i den nye Netbank:

  • Udbakke
  • Valutakurser
  • Månedlig Betalingsservice-oversigt. Som bruger kan du i stedet vælge at se detaljer for den enkelte Betalingsservice-betaling, ved at klikke på betalingen i posteringsoverblikket, eller ved at vælge ”Betalingsoversigten” og klikke på betalingen i det vindue der åbnes. Her kan du som bruger også sortere via drop down hvilken betalingstype, du ønsker at filtrere på.
  • Min kalender
Kontakt-Aarup.jpg
DEL PÅ

Kontakt