Bestyrelsen i Totalbanken
Det følger af vedtægterne, at Bankens generalforsamling vælger repræsentantskabet, der danner en stående aktionærrepræsentation. Repræsentantskabet vælger Bankens bestyrelse fra sin midte, dog kan der vælges ét bestyrelsesmedlem uden for repræsentantskabet. Repræsentantskabet består af 10 til 20 medlemmer efter generalforsamlingens beslutning.
Bankens bestyrelse består af 4-6 repræsentantskabsvalgte medlemmer efter repræsentantskabets beslutning samt 2 medarbejdervalgte medlemmer i henhold til selskabslovens bestemmelser, herunder bekendtgørelse om medarbejder-repræsentation i aktie- og anpartsselskaber. Bestyrelsen overvejer løbende, om antallet af bestyrelsesmedlemmer og sammensætningen er hensigtsmæssig set i forhold til Bankens behov.
Bestyrelsen holder møde minimum hver måned og derudover mødes bestyrelsen så ofte som det er nødvendigt.
Både repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer vælges for 3 år ad gangen. Dog afgår hvert år henholdsvis 1/3 af de repræsentantskabsmedlemmer og 2 af de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har fungeret længst i den igangværende valgperiode. Mellem flere medlemmer, der har fungeret lige længe, bestemmes afgangen ved lodtrækning.
Valgperioden på 3 år, der er besluttet af Bankens aktionærer, skal sikre kontinuitet i repræsentantskab og bestyrelse. Bestyrelsen har overvejet, om indførelse af en valgperiode på et år vil være hensigtsmæssig, men finder det af ovenstående årsager ikke velbegrundet.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 4 år ad gangen og har samme rettigheder, pligter og ansvar som de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
Der gælder en aldersgrænse på 70 år for medlemskab af repræsentantskabet. Aldersgrænsen gælder dermed også for Bankens bestyrelse.
Banken benytter generelt ikke udvalg og komitéer, idet bestyrelsen finder, at bestyrelsens mødefrekvens muliggør, at alle væsentlige drøftelser og beslutninger kan træffes af den samlede bestyrelse.
I henhold til ”Bekendtgørelse om revisionsudvalg for finansielle virksomheder” har Banken etableret et revisionsudvalg, der består af den samlede bestyrelse. Bestemmelsen om, at ét medlem skal være uafhængig af Banken og have særlige kvalifikationer inden for revision eller regnskabsvæsen, opfyldes jf. nedenfor.
Bestyrelsesmedlemmers øvrige ledelseshverv fremgår af Bankens årsrapport.
 |
Formand for bestyrelsen
Entreprenør Poul Juhl Fischer, Aarup
Født 1948
Indtrådt i bestyrelsen i 1990
Senest genvalgt i 2011
Valgperioden udløber i 2014 |
 |
Næstformand for bestyrelsen
Advokat Merete Vangsøe Simonsen, Odense
Født 1967
Indtrådt i bestyrelsen i 2011
Valgperioden udløber i 2013
Det er bestyrelsens vurdering, at Merete Vangsøe Simonsen er uafhængig i overensstemmelse med definitionen i ”Anbefalinger for god selskabsledelse” af 16. august 2011.
|
 |
Medlem af bestyrelsen
Borgmester Finn Brunse, Tommerup
Født 1950
Indtrådt i bestyrelsen i 2004
Senest genvalgt i 2011
Valgperioden udløber i 2014
Det er bestyrelsens vurdering, at Finn Brunse er uafhængig i overensstemmelse med definitionen i ”Anbefalinger for god selskabsledelse” af 16. august 2011.
|
 |
Medlem af bestyrelsen
Direktør Claus Moltrup, Langeskov
Født 1968
Indtrådt i bestyrelsen i 2013
Valgperioden udløber i 2016
Det er bestyrelsens vurdering, at Claus Moltrup er uafhængig i overensstemmelse med definitionen i ”Anbefalinger for god selskabsledelse” af 16. august 2011.
|
 |
Medlem af bestyrelsen
Statsaut. Revisor* Peter Schak Larsen, Odense
Født 1946
Indtrådt i bestyrelsen i 2009
Senest genvalgt i 2012
Valgperioden udløber i 2015
Peter Schak Larsen er formand for Bankens revisionsudvalg. Det er bestyrelsens vurdering, at Peter Schak Larsen er regnskabs- og revisionskyndig i henhold til bekendtgørelse nr. 1389 af 22. december 2008 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det er bestyrelsens vurdering, at Peter Schak Larsen er uafhængig i overensstemmelse med definitionen i ”Anbefalinger for god selskabsledelse” af 16. august 2011.
* med deponeret beskikkelse |
 |
Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen
Bankfuldmægtig Gitte N. Stentebjerg, Aarup
Født 1957
Indtrådt i bestyrelsen i 2013
Valgperioden udløber i 2017 |
 |
Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen
Investeringsrådgiver Claus Lyngbakke-Hellesøe, Odense
Født 1977
Indtrådt i bestyrelsen i 2005
Senest genvalgt i 2009
Valgperioden udløber i 2013 |